THE WAY I USED TO BE af Amber Smith (Danish review)

Så er det ved at være længe siden, jeg sidst har lavet en anmeldelse på dansk. Jeg havde ellers besluttet mig for primært at lave indlæg på engelsk, men altså. Jeg tror, jeg skifter lidt mellem danske og engelske indlæg - hvad end jeg føler for.

*

Lad mig starte med at sige, at "The Way I Used To Be" af Amber Smith er en helt igennem fantastisk roman. Den var så gennemtænkt, realistisk og tankevækkende. Jeg var ærligtalt overvældet over, hvor god denne roman er. Den fangede mig dybt seriøst. Jeg kunne slet ikke lade være med at tænke på den, når jeg ikke læste, og jeg ville bare vide, hvordan romanen endte.  Nu til et resumé:

Ved romanens begyndelsen er Eden McCrorey en uskyldig og naiv pige på blot 14 år. Hun er lige startet i high school, da hendes storebrors bedsteven, Kevin, voldtager hende i sin egen seng. Eden er fuldstændig lamslået, og hun frygter at fortælle nogen om det, der er sket. Den unge pige ændrer hurtigt sin adfærd, personlighed, tankegang og udseende. Eden gør alt for at være alt andet den pige, der lod sig blive voldtaget. Det er en dyb sorg, Eden bærer rundt på alene, som kommer til at påvirke hendes tilgang til alt og alle omkring hende, idet vi følger Eden gennem alle årene i high school. 

Amber Smith tager et enormt vigtigt emne op i denne roman. Voldtægt er blevet så "normalt", men mange piger vælger stadig at holde det for dem selv. I romanen ser vi, hvad det kan gøre ved en person, og hvordan hemmeligheden ender med at ændrer på Eden. Aldrig har jeg læst en roman, hvor hovedpersonen udviklede sig så meget, som Eden gjorde på 4 år. Voldtægt er ingen spøg. Det er alvorligt, og det har voldsomme konsekvenser for alle, der er involverede i det. Eden bliver fuldkommen ugenkendelig. Hun vender alle mennesker imod sig, og hun bliver en hadefuld og nærmest hjerteløs person. Det gør så ondt at læse, hvordan hun ødelægger det ene forhold efter det andet. Det værste var dog at læse, om de gange hun var tæt på at fortælle sandheden om sig selv. De gange hun var tæt på at åbne sig bare en smule op. Det var hjerteskærende at læse om, hvordan Eden lukkede sig i og ikke kunne få ordene ud. Hun kunne aldrig få sagt det, hun egentlig ville. Jeg havde så ufatteligt ondt af Eden. Før voldtægten var hun en uskyldig pige, der ikke engang havde holdt en dreng i hånden. Monsteret Kevin ender med at ødelægge Eden. Han fratager hende barndommens uskyldighed, og hun bliver alt for hurtigt voksen. Eden tager forkerte beslutninger, mens hun brænder den ene bro efter den anden. Til sidst har hun nærmest ingen selvrespekt, og hun nænner ikke at tænke på, hvad andre siger/tænker om hende. Hun er fuldkommen ligeglad og iskold. Det er, hvad hendes hemmelighed har gjort ved hende. Amber Smith opfordrer alle, der er blevet udsat for en eller anden form for overgreb, til at tale med nogen om det. Det er en alt for grusom hemmelighed at bære rundt på alene. Romanen viser altså, hvilke trauma der følger med voldtægt. Samtidig viser den også, at man først kan arbejde med sin sorg og komme videre, når man har åbnet sig op.

På mange punkter følte jeg, at jeg burde afsky Eden pga. de usmagelige ting, hun siger og gør. Men det kan man bare ikke. For jeg følte så meget for stakkels Eden! Intet af det er hendes skyld. Alligevel bebrejder hun sig selv, og det gør så ufatteligt ondt at tænke på. 

Jeg elskede forholdet mellem Eden og Joshua Miller. Han er bare sådan en skat. Selvom Eden er modbydelig over for ham, elsker han hende stadig. Han er der for hende. Selv efter mange år. Se det er ægte kærlighed! Et andet vigtigt forhold i denne roman er mellem Eden og hendes storebror, Caelin. De plejede at være bedste venner, men voldtægten ændrede alt mellem dem. Han er en typisk, overbeskyttende bror, der virkelig viser, hvor meget han bekymrer sig for sin lillesøster. Da hun begynder at ændre adfærd, fortæller han hende det straight-up. De råber ad hinanden og har intense skænderier, som alle udtrykker deres kærlighed til hinanden.

Et andet aspekt, jeg kunne lide ved romanen, er, at man følger Eden gennem så mange år. Det gør romanen mere realistisk, og man ser virkelig, hvilke konsekvenser voldtægt medfører. Yderligere fandt jeg de velskrevne dialoger interessante. Jeg elskede alle personerne i romanen. Jeg elsker, hvordan alt udspillede sig. På trods af det faktum at ikke alt ender sukkersødt og sådan, som jeg ville have haft det, var det kun med til at gøre romanen endnu bedre. "The Way I Used To Be" vil for altid være i mit hjerte!

Amber Smith, Margaret K. McElderry Books, 367 sider, 2016