SOLGT

Nadia og hendes datter Tina (til venstre) Zana (til højre)

En sand historie fortalt af Zana Muhsen:

Zana og Nadia Muhsen er 2 piger på 15 og 14 år. Deres mor er briter, og deres far er araber. Som de voksede op, var deres frihed meget begrænset. Deres far var meget streng og vogtede konstant over dem. En dag fortæller deres far dem, at de skal til Yemen på en drømmeferie i 2 uger. De siger ja med det samme, da de aldrig har været ude at rejse før, og fordi det lyder meget spændende. Zana rejser nogle dage før Nadia, med hendes fars ven Abdul Khada og hans søn Mohammed. Da Zana ankommer til Yemen, er det overhovedet ikke som forventet. Der er utroligt varmt, og landskabet skifter meget fra landsby til landsby. Zana går anderledes klædt i forhold til andre kvinder, som er fuldt tildækket med lange bukser og tørklæder. Zana er meget uvidende og venter på, at hendes ferie skal begynde. Hun tror jo, at hun skal på en drømmeferie, men i virkeligheden har hendes far solgt hende for 300 pund. Zana kommer til at bo hos Abdul Khadas familie. Hun er blevet gift med hans søn Abdullah, som har været svag siden fødslen. Deres første nat sammen voldtager Abdullah hende, da kvinderne skal opfylde mændenes krav. Allerede dér, kan man se, at kvinderne er meget undertrykte. Når manden har sine venner på besøg, må konen først gå derind, når de har forladt rummet. Kvinderne og mændene tager også 2 forskellige veje, når de skal ud af huset. Det er  også kvinderne, der skal lave alt arbejdet i huset. I 8 år bliver Zana pryglet og voldtaget. Hun slider fra morgen til aften hver evig eneste dag, i håbet om at hun en dag kan vende tilbage til England. Zana opgav aldrig håbet og hun slipper væk. Nadia bor stadig i Yemen. Man siger, at hun blev hjernevasket til at tro, at det er okay at behandle kvinderne, som man gør. Hun vil ikke tilbage til England. Hun siger, at hun har det helt fint med sin mand og børn. Mon det er forsent at få den gamle Nadia tilbage? 


Denne bog var ikke på noget som helst tidspunkt kedelig. Den er virkelig en af de bedste bøger, jeg har læst. Sikke en hæsblæsende fortælling. Der var nogle tidspunkter, hvor jeg virkelig fik det dårligt over, at høre hvordan kvinderne blev behandlet. Det er frygteligt. Jeg beundrer virkelig Zanas viljestyrke. Hun opgav aldrig håbet, også selvom det tog 8 år at komme væk. Prøv at tænk på alt det hun gik igennem. Hun blev pryglet næsten hver dag. Hun sled og sled og sled, men hun opgav aldrig håbet! Jeg har ondt af Nadia. Da hun boede i England var hun altid glad, men det at hun kom til Yemen og blev gift, ødelagde hende fuldstændigt. Da Zana rejste, ville hun gerne til England. Det var også fordi, hun havde Zana til at opmuntre hende. Efter så mange år med onde mennesker, er det vel forståeligt nok, at hendes sjæl døde. Jeg synes bare, det er så ærgerligt. Hvordan kunne det dog også ske? Hvordan kan man sælge sit barn? Det er umenneskeligt! Men det er jo sket så mange gange før, og det burde det ikke. Zana er den første, som slap væk. Hun måtte efterlade sit barn. Men igen beundrer jeg hendes mod. Hun var så stærk! - det er meget inspirerende. - Dette er en af mine favoritbøger. Den er virkelig god på mange måder. Der er så mange ting, man kan tage med fra Zana og Nadias oplevelser. 

Zana Muhsen, i samarbejde med Andrew Crofts, Tellerup, 244 sider, oversat af Bjarne Skovlund.

Comments

Popular posts from this blog

Forfatningen af Gemma Malley

"It Ends With Us" by Colleen Hoover