LOLA and the BOY NEXT DOOR af Stephanie Perkins

Lola Nolan er 17 år gammel og bor sammen med sine to fædre i Castro, San Fransisco. Lola elsker at klæde sig ud, og hun tager aldrig det samme på to gange. Hendes kæreste er den fem år ældre rocksanger, Max, som hendes forældre ikke er alt for begejstrede over, men Lola er sikker på, han er den eneste ene. Lolas liv er perfekt. I hvert fald indtil tvillingerne flytter ind ved siden af igen. Calliope og Cricket Bell. Calliope er perfekt og  er desuden en yderst talentfuld kunstskøjteløber. Hun har også være temmelig ond ved Lola, i den tid de har kendt hinanden, på trods af at de legede sammen som børn. Cricket er den flinke dreng. Den flinke dreng som altid har kunnet lide Lola, og som Lola også selv har været forelsket i i al den tid, de har kendt hinanden. En sommer da tvillingerne var vendt tilbage, begyndte Lola og Cricket at ses. De gik ture sammen og snakkede, mens kærligheden mellem dem blomstrede. En misforståelse skulle skille dem ad, og det blev ikke nemmere af, at Cricket igen skulle flytte. Nu er tvillingerne tilbage igen. Cricket har forandret sig. Han har fået bedre stil og siger, hvad han mener. Han lægger ikke skjul på, at han er vild med Lola. Dette gør tingene sværere for hende. For Lola elsker Max, og Cricket var den første til at knuse Lolas hjerte. Hvorfor skal hun give ham en chance, når hendes liv har været perfekt uden ham?

I starten brød jeg mig ikke særlig meget om Lola. Måske er det fordi, vi er så forskellige. Lola elsker at klæde sig ud, og hun giver den altid hele armen med sine kostumer. Der er mange detaljer, og hun er ikke bange for at vise sig for offentligheden. Engang var hun et jordbær og en anden gang, var hun ild, fordi hun var vred. Det er jo egentlig fedt nok, at ens humør afspejler ens påklædning mere bogstaveligt. Men det er bare ikke lige mig. Som jeg læste bogen og begyndte at forstå Lola mere, syntes jeg faktisk mere om hende. Og jeg tænkte, at det er fedt at være anderledes, og det er et fedt koncept at være anderledes hver dag. Det skaber dog problemer for Lola senere hen. Dem, der betyder mest for Lola, har accepteret hende og hendes påklædning. De påskønner det. Men senere hen begynder Lola at stille spørgsmål ved sig selv. Er hun falsk, fordi hun klæder sig anderledes hver dag? Forvirrer det folk, at man ikke altid kan genkende hende? Lola lærer, at det ikke handler om det ydre, og at hun inderst inde godt ved, hvem hun er. Og er det ikke det vigtigste?

Cricket Bell er simpelthen den sødeste dreng nogensinde! Han er opfinder, og han synes selv, det virker nørdet, men Lola elsker det ved ham. En af hans forfædre var opfinderen af telefonen, og derfor ejer hans familie en kæmpe formue. Da Cricket bliver mere moden og fortæller Lola om sine følelser, er han ærlig. Tidligere skjulte han sine følelser. Han havde svært ved at mande sig op, og han havde brug for tid. Da Cricket lærer mere om sin forfader, begynder han at se anderledes på det, han gør. Da han snakker med Lola, og det er virkelig sødt, fordi de nærmest har hemmelige møder med hinanden om aftenen. De bor lige ved siden af hinanden, og deres værelser har et vindue lige foran hinanden. Men ja, da Cricket taler med Lola, er han oprørt. Han synes ikke længere om det, han gør, fordi hans forfader åbenbart var en snyder. Der er måske lidt socialarv over det, de snakker om, for så nævner Lola, at hun burde være en stofmisbruger ligesom sin mor, og det åbner for alvor øjnene op for Cricket, idet han siger følgende:

"You aren´t your name. Your decisions are your own."

Det er simpelthen så sødt! Cricket kæmper virkelig for Lola. Han ved, at Lola har en kæreste, og derfor prøver han ikke på noget, fordi han respekterer Lola. Han har håb. Men det afholder ham ikke fra at se Lola. Han går på college i Berkley, som altså ligger et stykke væk fra deres hjem, men han kommer hjem, så ofte han kan bare for at se Lola. Og selvom Lola også har følelser for Cricket, vil hun ikke indrømme det i starten. Hun benægter det. Men det er alligevel hende, der er ved at gå for langt på et tidspunkt, og hun bliver stoppet af Cricket, for så stort et hjerte har han nemlig. Det er så svært for Lola, da hun har to fyre i sit liv. Hun er opsat af tanken om, at hende og Max er meant to be. Hun elsker ham virkelig, men langsomt indser hun hans fejl. Han føler sig tvunget til at se hendes forældre og være sammen med hendes veninde. Sådan burde det jo ikke være? Og Lola indser meget sent, at det måske ikke er meningen, de skal være sammen.

"Lola and the Boy Next Door" er letlæselig. Bogen bliver fortalt fra hovedpersonens, Lolas, synsvinkel. Dette fungerer rigtig godt, da vi dermed får Lolas tanker og følelser med. Vi får altså en klar idé om, at Lola er intelligent og medmenneskelig. Hvilket godt kunne være svært at se med alle de kostumer, hun bærer. Desuden er det langt mere interessant at læse bogen, fordi den netop er skrevet i et sprog, som en 17-årig ville have. Dialogerne er gode og til tider sjove. Jeg følte altså en del, da jeg læste denne bog. På trods af at jeg ikke græd, blev jeg rørt utallige gange, og jeg grinte endda.

Lola gennemgår en forvandling. Hun bliver afklaret om sit forhold til Max. Hun lærer at tilgive sin mor og fortæller hende, at hun faktisk holder af hende. Hun ændrer sin tøjstil og bliver deprimeret i en længere periode. Cricket venter på hende. I al den tid venter han rent faktisk på hende, og hvis det ikke er sødt, så ved jeg snart ikke hvad! Jeg nød virkelig at læse "Lola and the Boy Next Door". Jeg synes, den er så sød og god på rigtig mange områder! Fortællingen var spændende og ekstremt lærerig. Seriøst, 5 stjerner. Helt klart en af mine yndlingsbøger.

Stephanie Perkins, Speak, 338 sider, Penguin Group