Fifty Shades Fri af E. L. James

Fifty Shades Fri er den tredje og sidste bog i bestsellertrilogien Fifty Shades of Grey.

Anastasia Steele var bare en almindelige pige på 21 år, da hun mødte den mest eftertragtede ungkarl, Christian Grey, til et interview. Hun blev betaget af hans udseende og væremåde, men hun havde aldrig forudset, hvad et forhold med ham ville byde på. Christian Grey er en kontrolfreak. Det har han altid været, og det er nærmest den eneste måde, han kan fungere på. Da han møder Anastasia Steele mister han noget af sin kontrol. Hans liv kommer ud af fokus, og Christian nyder det. De bliver udsat for forfølgelser, trusler og det, der er værre, men kan Ana holde Christians kontrol ud? Hun kæmper for sin afhængighed og sin betingelsesløse kærlighed til Christian, idet hun forsøger at få ham til at åbne sig op omkring sin fortid og indre dæmoner. Sammen kan man vel klare alt? 

Godt nok er "Fifty Shades of Grey" en velkendt erotisk serie. Det vidste jeg godt, da jeg påbegyndte serien som 16-årig. Det var måske en tidlig alder at begynde på en sådan type af bøger, men jeg er ikke blevet traumatiseret på nogen måde haha. Selvfølgelig blev jeg overrasket af nogle af de ting, der blev beskrevet, men jeg vænnede mig hurtigt til det, og hvem siger, man ikke bare kan springe siderne over, når det bliver for meget? Ej, men måske skal man vente.. Trods al erotikken synes jeg ikke, det overskyggede selve handlingen. Da jeg læste de to første bøger, blev jeg hurtigt fordømmende efter at have læst nogle af de erotiske scener, og jeg glemte helt at fokusere på alle de andre ting, der ligger bag. For der er altså mere til selve handlingen og Ana og Christians forhold. De er mennesker med følelser, meninger og holdninger. Det blev mere klart for mig, da jeg læste den tredje bog.

Christian har aldrig elsket en pige før. I hvert fald ikke før han mødte Ana. Da han møder hende, bliver han helt forgabt i hende, og han vil have hende på en bestemt måde, men det udvikler sig selvfølgelig og kommer til at handle om så meget mere. Ana og Christian har brug for hinanden. Jo længere tid, de er sammen, udvikler de sig også til det positive. Da de begyndte at date hinanden, ville Christian aldrig lade Ana røre ham, men allerede efter et par måneder, får hun lov til det. Ana bliver mere selvsikker. De fuldender hinanden og kan kun være glade, når de er sammen. De elsker hinanden betingelsesløst uanset hvad, der sker, og uanset hvor meget den ene eller anden dummer sig. Meget fra fortiden dukker op, og de skal lære at håndtere de medførte konflikter. Ana kommer til at bevise sig selv over for Christian, og han indser endelig, at han godt kan elskes af hende. Han elsker også sin biologiske mor, og det er Ana, der får ham til at indse det. De gør så meget for hinanden, og det er virkelig bare sødt! Kærlighed skal ikke fortære én, men det er altså løgn. Det synes jeg i hvert fald. Livet er bedre, når man har nogen at elske, og når man kan sætte nogen før sig selv. 

Jeg synes hele tiden, der skete noget. Eller måske ikke hele tiden, da det er en lang bog, men den var ikke kedelig! Så snart noget var ved at fordampe, blev noget andet sat i kog. Og jeg blev hurtigt fanget. Der er biljagter og sindssyge mennesker fra fortiden, men det er med til at gøre personerne i bogen mere menneskelige. Man formår at se deres udvikling, og man får sympati med dem og lærer at holde af dem. Uanset hvor meget jeg afskyede Christian og Ana i starten og hvor meget, jeg kritiserede de første bøger, har jeg faktisk formået at holde af bøgerne. Det lyder så mærkeligt, men det gør jeg virkelig. Jeg har kritiseret bøgerne så længe, og nu roser jeg dem ahhaah. Men altså jeg synes i hvert fald, det siger meget om trilogier. De første bøger kan sagtens være dårlige og kedelige, men det er fordi, de skal bygge en stemning op, og efterhånden bliver der lagt mere oveni, og det kan sagtens blive en god historie.

Dette var afslutningen på en lang trilogi, og den havde sørme en god afslutning, som var meget afklarende og håbefuld. Man ved, at Christian og Anas historie blot er begyndt, og at der venter meget mere. Nu som forældre har de også ændret sig, og Christian lægger ikke skjul på, at han er overbeskyttende og vil gøre alt for sin kære familie, og hvordan kan man ikke elske ham mere af den grund?

E. L. James, Pretty Ink, Fifty Shades Freed, 604 sider, oversat af Louise Ardenfelt Ravnild og Lilian Kingo, 2012