Playlist For The Dead

Sam og Hayden har ikke andre end hinanden. De deler næsten alt med hinanden, og derfor er det helt uventet for Sam, da han finder Hayden død i sin seng. Sam havde aldrig troet, at hans bedsteven kunne finde på at tage sit eget liv. Det eneste Hayden efterlader er en playliste til Sam: "Lyt, og du vil forstå det." Men som Sam lytter til sang efter sang, bliver han kun mere forvirret. Det går langsomt op for Sam, at Hayden har holdt alt for meget for ham. Og Sam kommer kun til at blive en smule klogere på, hvad der fik Hayden til at dræbe sig selv ved at åbne sine ører og øjne op for virkeligheden omkring sig og ved at stoppe med at bebrejde sig selv for Haydens selvmord. 

Da jeg påbegyndte bogen, var jeg ikke videre begejstret over personerne. De sagde mig ikke særlig meget, men jeg kunne alligevel relatere lidt til Sam og hans ensomhed. Jeg ved ikke, hvad det vil sige at miste sin bedre halvdel. I "Playlist For The Dead" danner Michelle Falkoff et klart billede af, at alle ikke reagerer ens på tab. Undervejs i bogen græder Sam ikke én eneste gang over Haydens død, og det kan selvfølgelig have noget at gøre med det faktum, at det ikke er gået helt op for ham, at hans eneste ven er død, og fordi det slet ikke er virkeligt for ham. Alligevel kæmper Sam hver eneste dag. Haydens død plager ham, især fordi han ikke har nogen anelse om, hvorfor han gjorde det. Sam bliver endda vred på Hayden, fordi han af og til var lidt mystisk. Men det handler om, at Sam bebrejder sig selv. Han tror, han er grunden til, at Hayden tog sit eget liv. Men her lærer Michelle Falkoff os noget andet; Der er altid 2 sider til en historie. Flere personer i bogen mener, at de er skylden til Haydens død. Natten før han døde, har flere folk omkring ham nogle beretninger om, hvad de foretog sig, og hvordan de bidrog til, at det hele endte så galt. Sam har altid hadet Haydens storebror, Ryan, fordi han gjorde Haydens liv til et helvede. Noget tid efter Haydens død, taler Ryan og Sam sammen, og Ryan fortæller ham, hvorfor han var, som han var, over for Hayden. Det overrasker Sam at se Ryan så ærlig og sårbar. Men folk er aldrig, som man tror, de er. Det lærer Sam igen, da han møder Astrid. Astrid har oplevet en del, og hun har forandret sig meget for at blive den, hun er. De forelsker sig hurtigt, men noget har plaget Sam meget længe. Nogle af de bøller, der mobbede Hayden, er kommet til skade. Sam tror, det er ham, der har gjort det, men da han lærer sandheden at kende, bliver det endnu en livslang regel for ham. Man kan hade folk så meget man vil, men i sidste ende vil man dem alligevel ikke det værste. Det er at gå for langt. Selvom man tror, man gør det rigtige ved at såre nogle andre, så bliver man nødt til at se på sig selv, for man er egentlig ligeså slem, som dem, man prøver at såre. Jeg håber, det giver lidt mening. Folk kan altid nå at forandre sig til det bedre.. men det kan selvfølgelig også gå den anden vej. Sam lærer at give slip på playlisten, og han bliver mere åben over for andre mennesker. Han tillader sig selv at få hjælp til at komme sig over tabet af sin bedsteven, og han lader endda sig selv tilgive de, han troede, der var utilgivelige. Se, der er altid håb!

Michelle Falkoff, HarperCollins Children's Books, 2015,  297 sider