Beautiful Disaster
Abby Abernathy er flygtet fra sin mørke fortid i håb om at skabe gode muligheder og oplevelser. Da Abby støder på Travis Maddox, begynder hendes plan om at holde sig fra druk, hasardspil og uforskammede drenge at ramle. Travis er dækket med tatoveringer og udøver en syg form for kampsport. Han er alt det, Abby prøver at holde sig fra, men skæbnen vil noget andet. Jo mere Abby og Travis hænger ud, desto mere udvikler deres forhold sig også. Der er misforståelser, tonsvis af skænderier, slagsmål og drama. Hvor langt vil man egentlig gå for kærlighed? - Det store spørgsmål kæmper Abby igen og igen med. I sidste ende handler det egentlig bare om at gøre det, der er bedst for en, men det kan nogle gange betyde, at man må give slip på det, man holder allermest af.
"Beautiful Disaster", som den så smukt hedder på engelsk, kan godt virke som en kæmpe kliché. Den tanke havde jeg også i hovedet, da jeg besluttede mig for at læse den, men der var alligevel noget, der vakte min opmærksomhed. Jeg blev fanget af det med, at Abby "flygtede" fra en mørk fortid, og fordi man ikke rigtig fik at vide, hvad der skete. Denne fortid har selvfølgelig været med til at danne Abby. Hun udvikler sig en del gennem historien, og hun er virkelig en sej tøs. I starten virkede hun som et dydsmønster. Hun gjorde alt det, hun skulle og prøvede bare at passe ind. Så kommer Travis Maddox ind i hendes liv. Han er en kæmpe modsætning i forhold til Abby. Travis går i seng med enhver køn pige, og han elsker at slå folk ned for penge. Og her er det så, at bogen virker som en kliché, fordi Travis vælger at gå efter Abby. Han kalder hende "Pigeon"/"Pidge". Det er faktisk ret sødt. Men ja, Travis går efter Abby, og hun prøver selvfølgelig at holde sig langt væk fra Travis, for hun vil jo bare gerne have en ny og frisk start. De starter ud med at være venner. Rigtig gode venner. Nogle grænser bliver uklare, og Travis kan ikke styre sig, når han er sammen med Abby, da hun er den første pige, som ikke er ved at falde om ved synet af Travis. Ja, wauw sikke en kliché. I "Beautiful Disaster" eller den latterlige danske titel "Et frækt væddemål" følger vi Abbys og Travis' mange op- og nedture. Og der er rigtig mange, vil jeg bare gerne lige nævne. Men det er også bare så sødt alligevel! Travis gør så meget for Abby. Han forandrer sig for hendes skyld, og det er noget, alle omkring ham bemærker. Abby gør Travis til et bedre menneske. Dog holder Abby sig stadigvæk fra Travis, da han minder for meget om hendes frygtelige fortid. Men men... de er jo nærmest skabt for hinanden, så hvordan kan Abby modstå Travis?
Abbys bedsteveninde er America. De har måske ikke været venner særligt længe, men det skulle man alligevel tro, når man læser om deres kærlige venskab. De kender hinanden alt for godt. De svarer for hinanden, når den ene ikke kan få ordene frem, og det synes jeg bare, siger så meget. America dater Shepley, som er Travis' fætter. Det er også sådan, Abby møder Travis. America og Shepley er bare så bedårende sammen. De har virkelig et sødt forhold, især fordi de kan finde ud af at håndtere hinanden, hvis man kan sige det sådan. Shepley kan få alle til at slappe af. America er altid parat med et come-back, når nogen, hun holder af, bliver fornærmet eller såret. Abby, America, Shepley og Travis danner en skøn firkløver. De holder sammen, og det er rørende at se, hvordan de alle er der for hinanden. "Beautiful Disaster" har lært mig en del om kærlighed, i hvert fald til en vis grad, forståelse, venskaber, nærvær og det med at holde sammen og være der for dem, der står en nær. Det er så vigtigt at huske på.
Jeg synes personligt, det var en spændende bog, da den var meget begivenhedsrig. Der skete konstant noget, og det elsker jeg. Jeg synes meget godt om personerne, hvilket også er vigtigt for mig, når jeg læser en bog. Det er desuden nemt at relatere til personerne. Handlingen er måske lidt overdrevet... men så alligevel ikke. Der skal jo også være en del oplevelser, før man virkelig kan lære personerne at kende og før, man kan vurdere, hvor meget man egentlig synes om en bog. Jeg vil klart anbefale denne bog til folk, der elsker kærlighedsromaner og drama. Det er nok ikke den bedste bog, jeg har læst, men jeg synes alligevel, Jamie McGuire har gjort det godt. Det er heller ikke forsjov, "Beautiful Disaster" er en international bestseller.
Abbys bedsteveninde er America. De har måske ikke været venner særligt længe, men det skulle man alligevel tro, når man læser om deres kærlige venskab. De kender hinanden alt for godt. De svarer for hinanden, når den ene ikke kan få ordene frem, og det synes jeg bare, siger så meget. America dater Shepley, som er Travis' fætter. Det er også sådan, Abby møder Travis. America og Shepley er bare så bedårende sammen. De har virkelig et sødt forhold, især fordi de kan finde ud af at håndtere hinanden, hvis man kan sige det sådan. Shepley kan få alle til at slappe af. America er altid parat med et come-back, når nogen, hun holder af, bliver fornærmet eller såret. Abby, America, Shepley og Travis danner en skøn firkløver. De holder sammen, og det er rørende at se, hvordan de alle er der for hinanden. "Beautiful Disaster" har lært mig en del om kærlighed, i hvert fald til en vis grad, forståelse, venskaber, nærvær og det med at holde sammen og være der for dem, der står en nær. Det er så vigtigt at huske på.
Jeg synes personligt, det var en spændende bog, da den var meget begivenhedsrig. Der skete konstant noget, og det elsker jeg. Jeg synes meget godt om personerne, hvilket også er vigtigt for mig, når jeg læser en bog. Det er desuden nemt at relatere til personerne. Handlingen er måske lidt overdrevet... men så alligevel ikke. Der skal jo også være en del oplevelser, før man virkelig kan lære personerne at kende og før, man kan vurdere, hvor meget man egentlig synes om en bog. Jeg vil klart anbefale denne bog til folk, der elsker kærlighedsromaner og drama. Det er nok ikke den bedste bog, jeg har læst, men jeg synes alligevel, Jamie McGuire har gjort det godt. Det er heller ikke forsjov, "Beautiful Disaster" er en international bestseller.
Jamie McGuire, Politikens Forlag, oversat af Stig W. Jørgensen, 362 sider, roman
Comments
Post a Comment