The Selection #2: Eliten

Udvælgelsen startede med 35 piger, som hurtigt blev skåret ned til 6 piger. - altså eliten. Det er et held, at America Singer stadigvæk er med, sådan som hun dummede sig i starten og var ærlig omkring sin tilværelse over for prins Maxon Schreave. Takket være hans kærlighed til hende blev hun.  Men som processen skrider fremad, bliver oprørerne kun værre, og de vil have, at Udvælgelsen skal stoppe. Der bliver flere angreb på slottet. Maxon vil gerne have, America bliver, da hun er den, han kunne lide fra starten, og som er den, han stadig holder mest af af alle de andre piger. America er i vildrede. Hun elsker stadigvæk Aspen Leger, som minder hende om sin fortid og som har elsket hende i 2 år. Hun ved ikke, hvem hun skal vælge imellem.. på den ene side hælder hun til Maxon, men America kan ikke se sig selv som prinsesse. America ender med at gøre tingene værre for sig selv og måske for sine omgivelser. 

Stakkels America. Jeg forstår hende ikke rigtig, men det gør jeg alligevel, fordi jeg læser om hendes tanker og følelser. Tænk at skulle vælge mellem to drenge? På en måde er hun dem begge utro, fordi hun er sammen med dem begge på samme tid, men hvad skulle hun ellers gøre? Hun holder lige meget af dem begge. I starten af bog nr. 1, var jeg slet ikke vild med Aspen. Jeg følte, han udnyttede America, men jeg fandt så senere ud af, hvor dybt deres kærlighed til hinanden stikker. Og stakkels Maxon! Tænk at blive udsat for at skulle vælge sin kone foran TV. Og så også fordi de startede med at være 35. Der var så mange at vælge imellem. Men han ved, at han elsker America, selvom han ikke har sagt det, dog er han hele tiden usikker på America, fordi hun ikke ved, hvad hun vil. Det er frygteligt for Maxon, fordi han snart skal være konge, og han har brug for en kone, som kan lede sikkert ved sin side, og derfor begynder han at date de andre piger, som bare får America til at indse, hvor meget hun egentlig holder af Maxon. Sådan en kompliceret kærlighedshistorie med virkelig mange misforståelser. Hvis nu de prøvede at lytte til hinanden og droppede barnlighederne, ville det måske gå.. men kongen står selvfølgelig i vejen for deres forhold. Han er sådan en tyran og så frygtelig en konge, det er helt vildt. Der bliver afsløret en del hemmeligheder, og de er med til at gøre handlingen bedre og ikke mindst mere sørgelig. 

Jeg har svært ved at se, om jeg bryder mig om bogen. Jeg synes, den er letlæselig, og jeg kom hurtigt igennem den, da der skete noget spændende. Det kan jeg godt lide. På et tidspunkt fangede bogen mig virkelig, og jeg kunne ikke lægge den ned. - tro det eller lad være. Men det, der ødelægger bogen, er måden, den er skrevet på. Jeg ved ikke, om det er pga. oversættelsen eller hvad det er, men jeg bryder mig ikke om den overfladiske stil. Det virker som om, nogle begivenheder ikke sker, fordi de ikke bliver beskrevet nok, og det kan være det, jeg mangler. Flere beskrivelser i et flottere sprog. Det er heller ikke fordi, jeg ikke bryder mig om Kiera Cass' måde at skrive på. Det er let at forstå, og handlingen er overhovedet ikke forvirrende. Jeg føler, jeg er godt med i handlingen, som i øvrigt også er fin nok. Jeg glæder mig til at læse 3'eren, når den bliver oversat til dansk og kan lånes på biblioteket. - se, så vild er jeg heller ikke med serien. 

Kiera Cass, Tellerup, 411 sider, "The Elite", på dansk ved Sarah Feddersen Thomsen

Comments

Popular posts from this blog

SOLGT

Forfatningen af Gemma Malley

"It Ends With Us" by Colleen Hoover