I forrige bog blev Jace Lightwood stukket med et sværd af himmelsk ild. Det løber nu vildt i hans årer, og en berøring fra ham er skadelig, men i det mindste er Jace blevet god igen. Det er svært for Jace og Clary Fray, som nu bliver nødt til at holde sig fra hinanden og må nu nøjes med lette berøringer og kærlige ord. Alec Lightwood og Magnus Bane er stadigvæk slået op, og det piner dem begge, men Magnus har svært ved at se bort fra grunden til, det hele skete. Clarys bror, Sebastian Morgenstern, er deres værste fjende. Han er en større fjende end Clarys far, Valentine Morgenstern, var. Med Sebastians hær af mørke skyggejægere, vil han udrydde skyggejægerracen for evigt og altid. Dette driver skyggejægerne rundt omkring i verden til Idris, men der er de heller ikke beskyttet. Snart begiver skyggejægerne sig videre til andre dimensioner med livet som indsats, for hvad gør man ikke for sine elskede?
"City of Heavenly Fire" eller "Den himmelske ilds by" er den 6. og sidste bog i serien "Dødens Instrumenter". Og hvor var det bare en perfekt afslutning på en lang og helt igennem exceptionel serie. Den havde simpelthen alt. Cassandra Clare forstår virkelig, hvordan man leger med sine læsers hjerter. Jeg føler, mit hjerte blev slået, trampet på og vredet sammen for at til sidst blive lappet stille sammen med håb og forventninger. At skrive er sandelig en kunst, men at gøre det som Cassandra Clare er virkelig.. noget ud over det sædvanlige. Hun formår at fange sine læsere, fordi det, hun skriver, er så virkeligt og helt igennem smukt og fantastisk. Jeg har kun ros til Cassandra Clare!
Skyggejægerne er et smukt folk. Ikke nok med at de er halvt menneske og halvt engel, så opfører de sig også således. Når de elsker, gør de det helt med hele deres sjæl. De holder intet tilbage, men når de mister den, de elsker, eller de bliver knust, er det også en kæmpe og nærmest ubærlig sorg. De kan føle, at de kun kommer til at elske nogen én gang, men hvis de tillader det, kan de sagtens elske igen. Skyggejægerne har
parabatais, hvilket betyder, at de vil ofre alt for denne person. De er linket, og de kan mærke, når forbindelsen er gået, når den ene dør. Men bare tanken om at de vil ofre deres liv for en anden, sætte en anden før sig selv som ikke er en, man er forelsket i. Og bare det med at de alle dør unge, fordi deres pligt på jorden er at beskytte menneskeheden mod dæmoner. De vil ofre og give så meget. De er krigere, men ikke mindst helte. Hvor ville jeg bare ønske, der fandtes skyggejægere i vores verden. Jeg ville endda ønske, jeg selv var en skyggejæger. Det ville være en kæmpe ære med så mange fordele. De lever et liv med betydning, hvad mere kan man bede om?
En grund til, at jeg elsker serien "Dødens Instrumenter" så meget, er personerne. Jeg elsker, hvordan de alle er anderledes og adskiller sig fra hinanden på så mange måder, men at de stadigvæk formår at blive sammen. Jeg elsker Jace Herondale, Clary Fray, Alec og Isabelle Lightwood, Simon Lewis og Magnus Bane. Jeg ved ikke, hvad jeg ville gøre for at møde bare én af personerne. Gid de eksisterede. Virkelig. Men man kan kun gå og håbe. De er virkelige i mine drømme, og de vil blive med mig til, jeg ved ikke hvornår. "Dødens Instrumenter" er og forbliver min yndlings serie af bøger.
Cassandra Clare, The Mortal Instruments, 725 sider, Simon & Schuster
Comments
Post a Comment