"The DUFF" af Kody Keplinger

Bianca Piper er en kynisk og sarkastisk pige på 17 år. Derhjemme er kun Biancas far og hende selv, da hendes mor altid er ude og rejse. Hendes to bedsteveninder Casey og Jessica tvinger hende altid med på The Nest, som er en ungdomsklub for eleverne i High School. Bianca hader det. Mens hendes veninder fyrer den af på dansegulvet, sidder Bianca altid tilbage og drikker sin Cherry Coke, samtidig med at hun taler med den 30-årige bartender, Joe. En aften dukker skolens hotteste fyr, Wesley Rush, op ved hendes side. Hun har aldrig talt med ham før, og hun reagerer voldsomt på hans nærvær. Hvad vil han hende? Wesley fortæller Bianca, at hendes veninder er lækre og stempler Bianca som the Duff (the designated, ugly, fat, friend). I vrede hælder Bianca sin Cherry Coke ud over Wesley og forsvinder fra The Nest med sine veninder i hælene. Tingene begynder at blive svære for Bianca, og hun kan ikke håndtere sine tanker. Hun vil ud med sine frustrationer, men hun vælger at gøre det på en udsædvanlig måde, som faktisk hjælper hende. Som Biancas liv bliver endnu hårdere, isolerer hun nærmest sig selv fra sine veninder, og hun udnytter sin udsædvanlige distraktion. Men man kan ikke blive ved med at løbe fra sine problemer. På et tidspunkt må man konfronteres med virkeligheden. 

Bianca er så hylende morsom og ikke mindst kynisk. Desuden har hun en tendens til at fortrænge sine problemer og lader dem ophobe, hvilket selvfølgelig er usundt. Men til gengæld har hun de sødeste veninder, som altid er parate til at hjælpe hende. Selvom Casey er cheerleader, ville man sikkert tænke, at hun kun har sig selv i fokus, men nej. Casey vil altid hjælpe alle mennesker. Jessica er uskyldig og en livsglad pige, som altid har de bedste intentioner. Veninderne er så vidt forskellige, og det er derfor, de passer så godt sammen. De har brug for hinanden. Dér synes jeg virkelig, Kody Keplinger har gjort det godt med sine karakterer. Wesley Rush var altså også drømmende. Han ser godt ud, og han er en rigtig player, men han formår at ændre sig så meget gennem bogen. Hans personlige problemer virker klassiske, men det er rørende, hvordan han tager sig sammen, efter han og Bianca bliver forholdsvis tætte. Det viser, hvordan selv de værste mennesker med dårlige vaner sagtens kan ændre sig. Det kan kræve noget af sig selv, men helt klart også noget af andre. Nogle gange er man nødt til at møde mennesker og have en peptalk, før man kan få øjnene op for virkeligheden. Et andet tema eller snarere budskab er, at man ikke kan løbe fra sine problemer. Uanset hvor langt man løber, og uanset hvad man gør for at komme væk fra sine problemer, vil de altid forfølge én i sine drømme og tanker. Man bliver altid nødt til at se virkeligheden i øjnene før eller siden. Og ja, det kan være rigtig svært, men sådan er livet. Det bliver aldrig lettere. Her må man indse, at alle mennesker kæmper med hver deres. Bianca tror, hun er den eneste, der har det svært, og hun tænker, at hendes liv stinker, men sådan har alle andre omkring hende det også. At blive kaldt "the DUFF" er svært for Bianca. Hun ser det som noget negativt, og det ville enhver anden sikkert også. Det er et nedladende ord. Igennem bogen indser Bianca, at det er det samme som at blive kaldt en luder eller andet. Andre mennesker bruger kun disse skændselsord, fordi de har det dårligt med sig selv. Man skal ignorerer det og huske på, at man aldrig må dømme folk, fordi vi alle er ens. Vi gennemgår alle de samme ting i forskellige former. Vi må bare prøve at være der for hinanden.

Man skulle nok ikke tro "The Duff" var så dyb. Men det synes jeg, den var. Det er også derfor, jeg rigtig godt kan lide den. Den har et stærkt budskab, som klart skinner igennem mod slutningen, hvor hovedpersonen får samlet sine tanker og indser en ting eller to. Det er en gennemtænkt bog, som går ud til rigtig mange, og jeg kan varmt anbefale den. Den er letlæselig, og sproget er sjovt, hvis man kan sige det sådan. Den er skrevet, som hvis vi fx læste Biancas dagbog. Desuden elsker jeg kemien mellem Bianca og Wesley. Der er altid en intens stemning, når de taler sammen. Bianca lægger aldrig skjul på, hvor meget hun hader Wesley, og hun sviner ham altid til. Wesley tager imod det og svarer igen med en flabet kommentar og et uimodståeligt smil, som Bianca må indrømme, hun ikke kan stå for. Det er sådan en velskrevet bog med en simpel handling, og den fortjener virkelig meget ros, når man tænker på, at Kody Keplinger var blot 17 år, da hun skrev "The DUFF". Det er vildt nok.

Kody Keplinger, 2010, 341 sider, Hodder Children's Books