Urværks-prinsessen af Cassandra Clare

Will Herondale er ikke forbandet. Der var aldrig nogen forbandelse, og han kan nu elske uden at frygte nogens død. Tessa Gray og Jem Carstairs er forlovet, og Jem er stadigvæk døende, dog er deres kærlighed til hinanden urokkelig. Wills søster Cecily Herondale bor nu på instituttet og plager Will. Cecily har dog en plan med sin tilstedeværelse. Gideon Lightwood er også en ny tilflytter på instituttet, og han kan ikke holde sig fra den smukke stuepige, Sophie Collins. Charlotte Branwell, institutleder, og Henry Branwell venter deres første barn sammen. Tingene ser ud til at gå godt for beboerne på instituttet. Alle kæmper med deres, men selvfølgelig venter noget stort og yderst uventet. 

Der er så meget, jeg elsker ved denne bog og i det hele taget serien "Djævelske Mekanismer". For det første er det beboerne på instituttet, og de mennesker, man møder gennem serien. Jeg elskede Will fra starten af. Hans humor, personlighed, udseende, ondsindethed og bare alt omkring ham. Man lærer kun at elske ham mere og mere gennem serien, også selvom man læser om nogle forfærdelige ting, han har gjort før i tiden. Når Will elsker nogen, så elsker han dem helhjertet. Det forhold han har til sin parabatai, Jem, er så unikt. Drengene elsker hinanden mere end brødre altså mere end noget andet. De var forbundet til hinanden, før de gennemgik parabatai-ceremonien. Deres forhold er ædelt. Will var ikke elsket af mange pga. hans måde at være på, men Jem har altid vidst, at der var en grund til, at han var, som han var. Jem har altid kunnet se forbi facaden lige fra dag 1. Cassandra Clare beskriver deres venskab så smukt i bogen, og mit hjerte bristede så mange gange, hver gang jeg hørte om deres oplevelser og minder. 

Så er der også et trekantsdrama mellem Will, Tessa og Jem. Det er en smule misvisende at skrive, det er et "drama", fordi det netop ikke står således til. Hvis to drenge elskede den samme pige, ville de normalt kæmpe for hende, så de kunne få hende i sidste ende. Sådan er det ikke i denne bog. De tre personer elsker alle hinanden inderligt og af hele deres hjerte. Will elsker Tessa, men det har han ikke kunnet fortælle hende pga. sin "forbandelse", og derfor har han måttet være modbydelig over for hende, så hun ikke skulle elske ham, men det har kun fået Tessa til at elske Will endnu mere. Will elskede Tessa fra første gang, de mødtes, og Jem har altid støttet Will igennem årene. Jem elsker også Tessa, men han elsker også sin parabatai. Tessa er den første pige, nok også den eneste, Jem har været forelsket i. Tessa er splittet, og jeg føler virkelig for hende. Hun har været så heldig at have to personer at elske i sit liv. I bogen står der, at man ikke kan dele sit hjerte i to, dog elsker Tessa begge drenge lige meget, men på hver sin måde.

Der er så meget mere, jeg har at skrive om denne bog, men så ville jeg afsløre for meget. Slutningen på denne serie var enestående. Den tog det sidste, der var af mit hjerte. Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg har skrevet, at jeg beundrer og forguder Cassandra Clare for sit talent. Hun skriver virkelig noget af det bedste, og hun forstår virkelig at få sine læsere til at føle noget, når de læser. Cassandra Clares bøger vil altid have en plads i mit hjerte. Aldrig har jeg været så rørt over noget så uvirkeligt og fantastisk smukt.

Borgen, "Djævelske Mekanismer #3", Cassandra Clare, 480 sider, "The Infernal Devices: Clockwork Princess", på dansk ved Mette Skot Perschke