S,P eller K: Stjernestøv
Stjernestøv bliver fortalt af 16-årige Squidge (Jack Squires). Hans bedstevenner er Cat, Mac, Becca og Lia, som også er hans kæreste. Squidge bor i den lille by, Cornwall, hvor alle kender alle, og hvor der er smukke omgivelser. Han mener, at der aldrig sker noget, og han vil gerne væk derfra. En aften får han en udfordring af Lia i S, P eller K. Han skal være ærlig overfor hende og fortælle hende alt. Det mener, Squidge er en nem opgave, men snart kommer han ud for problemer, da han får et feriejob som runner og møder den smukke skuespillerinde Savannah.
Bogen var egentlig spændende nok. Handlingen er god for børn i alderen 10 til 13 år. Det synes jeg ihvertfald. Jeg kunne godt lide, at læse sådan nogle bøger dengang jeg var 10 til 13 år.
Squidge er helt skudt i Lia. Hun er hans drømmepige, han kunne aldrig forestille sig selv date en så smuk pige. Det er virkelig sødt! Jeg kan ikke modstå ægte kærlighed. Squidges forhold til hans venner er til at dø for. Alle burde have sådan en vennekreds, som de har. Jeg ville ønske, at jeg havde sådan en! De kan alle snakke med hinanden, de er alle gode venner og har det super godt sammen.

Jeg er lige blevet færdig med bogen. Grunden til at jeg læste, den var, at jeg begyndte på serien for nogle år siden, og jeg blev aldrig færdig med den. Jeg kunne godt lide serien, fordi jeg syntes, den var rigtig fed, og det var sådan noget, jeg nød at læse dengang. Jeg savnede lidt at læse den type bøger, så derfor besluttede jeg mig for at låne den. Jeg har faktisk tænkt mig at læse serien færdig. Nå, men efter at have læst bogen kan jeg godt se, at jeg er vokset fra den slags bøger. Det er ikke min smag længere. Bogen var kort og nem at læse. Jeg har gjort et stort fremskridt, i modsætning til dengang jeg læste chick-flicks på omkring de 180 sider, som var ingenting. Nu kan jeg læse bøger på 500 sider, hvilket jeg aldrig kunne forestille mig. Så længe det er en spændende bog, kan jeg godt læse den, hvis den er på størrelse med biblen.
Cathy Hopkins, Gyldendal, af forfatteren til Fyre & Flammer, 184 sider, 8 bøger i serien, 4. bind, original titel "Starstruck".
Comments
Post a Comment