Drenge, Kys & Kolde Fødder

Det er snart jul, men Emma er ikke i julestemning. Hendes far forlod hende og hendes mor til fordel for en studerende. Nu ved Emma ikke hvem, hun skal holde jul med, og om de overhovedet kommer til at holde det. Emma er forelsket i Fardin mere end nogensinde før. Hvis han bare gad komme sammen med hende igen, efter hun slog op med ham og efter hendes uheldige hårklipning. Emma har bemærket, at hendes mor er begyndt at bruge meget tid på sin computer, hvor hun er inde på datingsider. Hun finder så ud af, at hendes mor dater skoleinspektøren. Det må Emma gøre noget ved. Hun finder på en plan med veninderne, som ikke går, som de håbede.


Det er utrolige ting, små piger på kun 13 år tænker på. Tænk at man kan være så desperat efter at få en kæreste og sit første kys. Sig mig, burde det ikke være noget specielt? Og ikke noget forhastet. Emmas liv lyder fint nok. Hun har de samme problemer som alle andre, værre er det faktisk ikke. Jeg synes ikke at bogen var noget særlig. Ihvertfald ikke for mig med mine 14 år. Hvis jeg måske var yngre, ville jeg være helt vild med bogen. Det er tredje bog i serien, som jeg ikke ved, hvad hedder. 1'eren hedder "Drenge, Lus & Løse Tænder" og 2'eren hedder "Drenge, Rod & Røde Ører". Dem jeg har faktisk læst, men det er ved at være længe siden. Jeg kan ikke engang huske, hvad de handler om. Men da jeg læste den første bog, elskede jeg den. Der gik vist for lang tid, før jeg fik læst 3'eren, derfor er den en skuffelse. Okay, det er gået op for mig, at de her tweens overhovedet ikke længere er noget for mig. Jeg er mere til fantasy, og bøger der handler om døden. Så nu skal jeg bare have læst to tween-serier færdige. Det svarer til omkring 5-6 bøger, og så er jeg heeelt færdig med tweens!


Annette Herzog, Høst & Søn, 176 sider, 33 kapitler, tween. 


Comments

Popular posts from this blog

SOLGT

Forfatningen af Gemma Malley

"It Ends With Us" by Colleen Hoover