Stormfulde højder af Emily Brontë

"Stormfulde højder" er en engelsk klassiker skrevet af Emily Brontë (1818-1848) i 1847. Desuden er det hendes eneste overleverede værk. Da bogen blev udgivet, blev den kritiseret en del, og det var først i nyere tider, at man begyndte at anerkende og prise den. Jeg har altid gerne villet læse "Stormfulde højder", da jeg har læst en del om den og hørt rigtig meget om den. Jeg synes tit, at den nævnes i de bøger, jeg læser, og derfor ville jeg gerne finde ud af, om "der var noget om snakken", som man siger. 

"Stormfulde højder" strækker sig over en del år. Det er en slægtshistorie om kærlighed, sorg og hævn. Vi befinder os i Yorkshire, England, hvor vi i begyndelsen af historien møder Mr. Lockwood, som er lejer af The Grange - et storslået hus/gård midt ude i ingenting. En aften beslutter Mr. Lockwood sig for at besøge ejeren af The Grange, som bor på Stormfulde Højder. Her møder han Heathcliff, Josef, Cathy og Hareton. Selvom mr. Lockwood ikke får det bedste indtryk af beboerne på Stormfulde Højder, bliver han stadig interesseret i dem. Da han opdager, at hans tjenestepige, Mrs. Nelly Dean, kender disse beboere, får han hende til at fortælle ham deres historie. 

Nelly Dean begiver sig ud i en lang historie om gamle Mr. Earnshaw, der på en tur til Liverpool finder et hittebarn, som han bringer med hjem til sin kone og børnene Hindley og Catherine. De kalder barnet Heathcliff, og han afskyes af sin plejebror, Hindley, mens han bliver elsket af Catherine (Cathy). Heathcliff beundres af gamle Mr. Earnshaw og behandles dermed godt af familien, men da han går bort, og Hindley "kommer til magten", behandler han Heathcliff på uretfærdigste vis. Som årene går, og børnene bliver ældre, vokser hadet men også kærligheden mellem beboerne på Stormfulde Højder. Cathy kommer til at stå mellem at skulle følge sit hjerte eller samfundets normer, da hun skal giftes. Hun elsker Heathcliff, men han er ingenting. Edgar, derimod, er rig, intelligent og kan give Cathy en sikker fremtid. Valg bliver taget, som kommer til at give konsekvenser for senere generationer, og man kan ikke ligefrem sige, at slutningen er lykkelig. 

Lad mig starte med sproget og mit førstehåndsindtryk af bogen. Jeg var vildt forvirret, da jeg påbegyndte bogen, da der var så mange navne og personer, man skulle holde styr på. Det kom jeg hurtigt over. Da min udgave af bogen er ret gammel, var sproget det samme. Jeg brugte lang tid på at forstå, hvad der stod skrevet, og jeg forsøgte hele tiden at finde en sammenhæng. Da jeg kom lidt længere ind i bogen, blev jeg hurtigt revet med, og jeg glemte helt de ubetydelige ting som fx det gammeldanske sprog, og det faktum, at min bog var så gammel, at den var ved at falde fra hinanden. Jeg blev opslugt af handlingen, og jeg forundredes over samtalerne mellem personerne og selve slægtshistorien. Det er en samtidig bog, og det var virkelig fascinerende at læse om dagligdagslivet, som det var engang. Det var en udfordring at komme igennem bogen, men jeg er stolt over at have læst og fattet en rigtig klassiker.

Det er første gang, jeg møder nogle hovedpersoner som Cathy og Heathcliff. Jeg brød mig ikke om dem, fordi de generelt fremstår "barske". Heathcliff sammenlignes og beskrives som en djævel, og det skræmte mig af og til. Cathy er virkelig irriterende, og jeg havde svært ved at forstå, hvorfor hun altid skulle skabe sig. Jeg synes virkelig, de var et underligt "par". De elsker hinanden mere end noget andet, det er selvfølgelig klart, men jeg havde alligevel svært ved at sætte mig ind i deres sted, fordi de ofte var grusomme. Det er helt klart noget, man kan tage med fra bogen. Ingen mennesker er kun gode. Alle har noget ondt i sig, og det kan man ikke komme udenom. På et eller andet tidspunkt vil det onde vælde frem i en, og det må man tage med, for man skal huske at lade det gode overskygge det onde. Nå, men jeg er lidt i chok over, hvordan historien udspiller sig, og hvordan det ender for Cathy og Heatcliff. Jeg havde slet ikke forudset, hvad der ville ske imellem dem. Jeg håbede selvfølgelig, at de ville ende sammen, for hvem ønsker ikke, at to, der elsker hinanden, skal være sammen? Hvis man så ser på den periode, de lever i, er det en meget realistisk fortælling. Cathy skal vælge mellem et fornuftsægteskab eller et kærlighedsægteskab. Hvis hun vælger at gifte sig af kærlighed til Heathcliff, vil de begge blive udstødt, og hvilket liv ville det være? Hvis Cathy derimod vælger Edgar, ville hun leve et sikkert liv, men hun ville selvfølgelig ikke være helt lykkelig. Vi ser også konsekvenserne for Cathys valg, og jeg er helt forundret over, hvordan ét valg kan have så stor betydning for andres liv. Der er så meget at skrive om denne bog, og jeg har dækket knap 1 % af det. Jeg har en del tanker omkring "Stormfulde højder", som jeg gerne ville reflektere over i dette indlæg, men det bliver simpelthen for langt, og jeg bliver sikkert helt skør, når jeg når enden. Jeg slutter af med at anbefale denne bog til alle og enhver (dog ikke små børn eller unge teens - det ville være for stor en mundfuld). Jeg tror nogenlunde, jeg fatter, hvorfor "Stormfulde højder" er så omtalt. Men det vil jeg ikke hænges på.