Og bjergene gav genlyd af Khaled Hosseini

"Og bjergene gav genlyd" er en fantastisk familiefortælling, som kommer omkring sorg, splittelse, misundelse, bedrag, kærlighed og meget mere. 

Vi befinder os i landsbyen Shadbagh i Afghanistan, før der var krig og kaos. Drengen Abdullah og hans lillesøster Pari er uadskillelige. Familien er fattig, og når desperation tager over, kan det føre til skæbnesvangre beslutninger. Det uadskillelige søskendepar bliver skilt ad. Lille Pari bliver solgt til den rige familie, Wahdati, som bor i hovedstaden Kabul. Hendes nye mor, Nila Wahdati, er ung, uimodståelige smuk, tiltrækkende og en vovende digter. Hendes nye far, Suleiman, er tilbageholdende og stille. Suleiman og Nila er modsætninger, og de kommunikerer knap nok med hinanden. Pari bliver et talerør for parret, og der er lyse stunder i familien. Tilbage er en knust Abdullah, som ikke kan glemme sin partner i livet. Flere år går, der udbryder krig i Afghanistan, og vi befinder os i Paris, hvor Nila og Pari bor. I Afghanistan er Suleiman og tjeneren Nabi (Paris halvonkel). Efter Suleimans død, arver Nabi familien Wahdatis store hus. Den græske plastikkirurg, Marcos Varvaris, flytter ind i huset og bliver venner med Nabi. Vi går flere år tilbage i tiden, og historien fortælles fra Marcos’ synsvinkel på den lille ø Tinos i Grækenland. Vi er også i USA i San Jose hos fætrene Idris og Timur. Vi er i Afghanistan i årene efter krigen hos drengen Adel. Den sidste historie bliver fortalt om Abdullah og hans datter Pari. Gamle hemmeligheder bliver gravet op, sten falder til jorden og sandheder når endelig op til jordens overflade. 

Denne bog bliver fortalt fra flere forskellige synsvinkler, og dermed bliver der også fortalt en del historier, som går helt tilbage i tiden, men også frem i tiden. Vi starter hos Abdullah, som mistede sin mor, da hun fødte hans lillesøster, Pari. Abdullah og Pari er et vidunderligt søskendepar. I starten af bogen fortæller børnenes far, Saboor, en fortælling om en div, og hvordan han banker på døren hos en familie og forlanger et barn fra dem. Dette er en meget rørende fortælling, men jeg havde ikke forventet, at fortællingen havde en betydning for den egentlige historie om Abdullah. Mit hjerte blev fuldstændig knust, da Pari bliver taget væk fra Abdullah. Sikke en sorg han må have følt, og gennem resten af historien ved vi også, at han har båret sorgen med sig hele sit liv. Skæbnen kan være ond!

Nabi skriver et brev, inden han dør. Heri fortæller han om, hvordan livet var hos familien Wahdati, og han afslører også, hvordan han gav Nila idéen til at adoptere/købe Pari. Dette er nærmest den røde tråd gennem hele bogen. Da Saboor solgte Pari, startede han hele historien. Nu vil jeg ikke til at remse resten af handlingen op, for den er værd selv at læse. Man bliver rørt så mange gange, og tilmed lærer man også en del. Khaled Hosseini er en fantastisk historieskriver. Han finder på de bedste fortællinger, som altid formår at røre folk et eller andet sted. Man får også et indblik i, hvordan tilværelsen var for beboerne i Afghanistan før og efter krigen. Vi læser særligt om familieforhold, men lærer også noget om kvindesynet. Man kan også sammenligne det liv, man lever i Paris og USA, men tilværelsen i Afghanistan - selvfølgelig afhængig af økonomien. 

Jeg elsker det gennemgående familietema i bogen. Forholdet mellem søskende er så unikt. Det er utroligt, hvor meget man kan gøre for hinanden, og hvor meget man rent faktisk ofrer. Det smukkeste er, hvor ydmygt de viser deres ofringer. De gør det ikke til noget stort, og de tager intet forgivet. Noget andet er, hvordan forældre og børn er over for hinanden. Man kan sagtens hade sine forældre og føle, de er en byrde for én. Man kan ønske, de var på en anden måde, men forhåbentligt vil man indse - før det er for sent - at man burde være taknemlig. For der er altid en grund til ens forældres måde at være på. De elsker os på deres egen måde - man skal ikke forlange for meget af dem, for man ved ikke, hvad de har været igennem. Familie og blod er stærkt. Det er det virkelig, og det er også noget særligt. 

Jeg ELSKER denne bog. Virkelig. Khaled Hosseini burde skrive flere bøger. Han har de vildeste fortællinger! - jeg bliver altid inspireret af at læse hans bøger, og jeg lærer meget om livet. Jeg vil til hver en tid anbefale bøger af Khaled Hosseini. Hans ord er gul! 

2013, 404 sider, Riverhead Books, Khaled Hosseini