Blodets Bånd - bind 1: Blodsøstre af Pernille Eybye

Jeg kommer til at lyde meget negativ i min anmeldelse af "Blodsøstre", men det er blot mine meninger, jeg giver til kende. Er mine meninger relevante? Nej, og jeg forsøger ikke at såre nogen, når jeg skriver, som jeg gør. Man kommer ikke til at elske alle bøger, og internettet er et super sted at give sine meninger til udtryk. Nu til min anmeldelse: 

Vores hovedperson er Kassie. Hun er en vampyr. For få år siden blev hun hevet op af en sø og reddet af en anden vampyr, Bess. Nu bor hun sammen med tre andre vampyrer, som hun ser som sine søstre. Bess fungerer som familiens overhoved og som pigernes mor. De har sammen rejst en del rundt, men nu har de endelig fundet det rette sted at slå sig ned. Kassie er gudeskøn, da hun er vampyr, og de er altid lidt flottere end mennesker, og hun arbejder som bartender. Hun har lidt kørende med en anden vampyr, Viking. Kassie husker intet om sit tidligere liv, før hun blev vampyr. Desuden har hun ofte "mareridt", hvilket ikke gør livet lettere for hende. Når man arbejder i en bar, kommer man også til at støde på nogle forskellige typer, og her møder hun så Leo. Han er anderledes, og der er noget ved ham, som minder hende om sin glemte fortid. Men kan han bringe nogle glemte minder frem? Hvad gemmer han selv på? Vampyrjægere findes der også, og hvis ikke man passer på, er livet for alvor slut. 

Well well.. det lyder vel nok som en begivenhedsrig bog. Hvilket den overhovedet ikke var, sorry. Jeg synes, den var spændende nok i starten. Det, der fik mig til at læse bogen, var det faktum, at den er skrevet af en dansk forfatter, og det er første gang, jeg har set en dansk vampyr-serie. Jeg er ikke ligefrem skuffet over bogen, da jeg også lige må huske på, at det blot er første bind i en serie på måske 6 bøger? Alligevel burde den første bog give én en lyst til også at læse resten af serien. Jeg ventede hele tiden på, at der skulle ske noget stort. Hvad som helst. Det er klart, at der lægges en masse spor og spørgsmål ud gennem hele bogen, men svar får man ikke rigtig på nogle af dem. Det kommer vel i de andre bøger. "Blodsøstre" var bare ikke særlig spændende. Den kedede mig, og jeg kæmpede mig igennem de sidste sider af bogen. Og det var egentlig ikke fordi, jeg havde nogen lyst til at læse den, men jeg hader bare at lægge bøger fra mig uden at have afsluttet dem. 

Der mangler mere kærlighed. Og det synes jeg virkelig, der gør. Man læser om Kassie og Viking og deres forhold til hinanden, men det bliver nærmest beskrevet på en ret så overfladisk måde. Intet bliver beskrevet nærmere, så deres forhold virker fuldstændig meningsløst. Og det er det måske også, men generelt foretrækker jeg bare, når forfattere går mere i dybden med handlingen og bruger flere detaljer til at beskrive forskellige scener. Så ville bogen nok også have været mere spændende. For jeg følte absolut intet, da jeg læste bogen. Jeg følte heller ingen forbindelse til Kassie. Der var ingen medlidenhed, fordi man ikke føler, man lærer personerne nok at kende. Det er måske bare mig, men jeg synes, der er så mange huller i bogen. 

Når jeg nu har været så negativ, kan jeg også være lidt positiv. Jeg kunne godt lide nogle af personerne som fx Anastasia. Hun var sjov nok. Men så kommer der nogle lamme dialoger, og jeg tvivler igen og bliver helt negativ i min vurdering. Ej, jeg stopper nu. Jeg mener slet ikke, at "Blodsøstre" er en dårlig bog. Det er den bestemt ikke. Jeg er sikker på, mange vil kunne lide den. Jeg forventer bare for meget, og jeg forsøger nærmest at gøre bogen til noget, den slet ikke er. Dermed kan jeg også sige, at det er en letlæselig bog. Den er supernem at forstå og følge med i. Der er ikke så meget forvirring, og humor kan da også findes. Jeg kommer højst sandsynligt også til at anmelde resten af serien, nu hvor jeg har købt bøgerne. Og hvem ved? Måske kommer jeg til at elske denne serie. Jeg synes faktisk, coveret på denne bog er rigtig flot. Okay, that's it. Det næste indlæg, jeg skriver, bliver nok på engelsk. Så ser vi, hvordan det bliver. Adíos! 

Tellerup, 280 sider, 2011