Paper Towns

"Paper Towns" er en New York Times Bestseller skrevet af John Green, som blev udgivet i år 2008. 

I "Paper Towns" møder vi den unge Quentin Jacobsen, som snart er ved at gå ud af High School. Han har gennem hele sit liv været forelsket i sin mystiske nabo Margo Roth Spiegelman. Margo har altid været drevet af eventyr, mens Quentin har været meget tilbageholden. En tilfældig aften, få uger før de skal dimittere, dukker Margo op i Quentins vindueskarm. De har ikke snakket sammen i flere år. Ikke sådan rigtigt i hvert fald. Quentin og Margo har hver deres gruppe af venner, som ikke nærmer sig hinanden, derfor kommer det som et chok for Quentin, da Margo beder ham om at tage på en "mission" med hende. 

For mig er Quentin lidt en taber med en god familie og fantastiske venner. Quentin er heldig, at hans venner er særlige og har hver deres personlighed, som gør, at de ikke minder særlig meget om hinanden, for det er underholdende, når de kan joke med/om hinanden. Han virker lidt fortabt, fordi han er forelsket i en pige, som slet ikke skænker ham en tanke, eller det tror man i hvert fald, da Margo er den her vildt populære pige, som alle vil hænge ud med. Så han er måske alligevel ikke en taber. 

Igennem bogen lærte jeg meget om det her med, at man har en bestemt opfattelse af en person. Man kan være så opsat på en bestemt tanke, at man tror, den er virkelig, men så viser det sig ofte, at det egentlig bare var en opfattelse, og at folk ikke altid vil være, som man havde forventet. Man skal ikke lade opfattelsen og tankerne overtage én. Derfor skal man lære at acceptere folk, for den de egentlig er.

Comments

Popular posts from this blog

SOLGT

Forfatningen af Gemma Malley

"It Ends With Us" by Colleen Hoover