Eleanor & Park

Eleanor har det her kæmpe, røde hår. Hun er ikke ligefrem tynd, hun klæder sig nærmest som en hjemløs, og hun ville sikkert tiltrække opmærksomhed over alt. 

Park er halv koreaner. Hans sorte hår går ham til øjnene, han er bleg og går kun klædt i sort. Park tiltrækker ingen opmærksomhed, hvis vi udelader det faktum, at han er den eneste asiater i sin by. 

Eleanor er ny i byen, og hun kommer til at sidde med Park i bussen på vej til skole. Ingen af dem kan lide hinanden. De er modsætninger, men som man siger... modsætninger mødes. Snart begynder Eleanor og Park at gøre små ting for hinanden. Små ting som alligevel har stor betydning for det, de kommer til at føle for hinanden. Eleanor har det dog ikke ligefrem nemt derhjemme. Hun er lige vendt tilbage til sin familie efter at have været væk i et helt år, fordi hun ikke lyttede til sin sindssyge stedfar.Trods regler og advarsler kan Eleanor ikke holde sig fra Park, da de to nærmest er skabt for hinanden. 

Ærlig talt lød "Eleanor & Park" som en kliché i mine ører, da jeg hørte om den første gang. Det er bare så typisk at to modsatte personer, bliver forelsket i hinanden. Men "Eleanor & Park" er helt anderledes. Deres kærlighedshistorie er måske ikke helt vild, men den er så sød og uskyldig. Okay, de har meget modstand, men det holder dem ikke fra hinanden. Den rørte mig flere gange dybt i hjertet. Det var små ting, som gjorde det, men jeg kan sige, at "Eleanor & Park" er en af mine yndlingsbøger. Den havde en atypisk slutning, som frustrerede mig, men samtidig følte jeg også, at den ikke kunne have haft en bedre slutning. "Eleanor & Park" er i sandhed den sødeste kærlighedshistorie, jeg nogensinde har læst. Deres kærlighed er så simpel og enkel, og det er det, der er så perfekt. 

Rainbow Rowell