Will Grayson Will Grayson

Will Grayson undrer sig over, hvilke venner han har, og hvorfor han netop har dem. Hans bedsteven hedder Tiny. Han er enormt stor, homoseksuel og livsglad. Hvis Will Grayson kunne have valgt sine egne venner, ville han ikke have valgt Tiny. I en periode prøvede Will at blive venner med nogle andre, men han endte alligevel med at komme tilbage til Tiny. Så er der Jane. Will er i tvivl om, hun er lebbe eller ej, men der er alligevel noget over hende.

Den anden Will Grayson lever med depression. Han har ingen kontakt til sin far, og han har ikke det bedste forhold til sin mor. Will er bøsse. Han er faldet for  Isaac, som er en dreng, han skriver med på Ichat. Isaac er perfekt. Han tænker ligesom Will, og han er den eneste, der forstår Will. Der er dog noget lusket over Isaac. Will har aldrig hørt hans stemme, og de har aldrig mødtes før. En dag beslutter de sig dog for at gøre det, og Will forbereder sig på højdepunktet i sit liv.

På en eller anden måde ender disse to drenge med at møde hinanden på det mærkeligste sted overhovedet. De kan relatere til hinanden, og selvom de kun deler et navn, har de en tilknytning.

Bogen handler om så meget mere. Det der bliver meget centralt til sidst er Tinys musical, som er yderst bøsset. Det er baseret på hans liv og har et smukt budskab. Selve bogen var meget interessant. Jeg blev betaget af den anden Will Graysons tanker, da han lever med depression. Man hører om, hvordan han tænker på ting, og jeg kunne sagtens relatere til noget af det. Hans ord gav god mening, men det er også frygteligt at tænke på, at nogle faktisk lever med depression. Hvordan kommer man ud af det? Kan man overhovedet det? Denne bog er anderledes på den måde, at den beskriver nogen, der lever med depression. Den omhandler især venskaber. Der skal noget til før Will Grayson kan få øjnene op for, at han har en helt fantastisk ven, som faktisk holder af ham. Den anden Will Grayson skal lære at lade folk komme ind i sit liv. Han skal samtidig elske personerne, som allerede er i hans liv fx hans mor. Begge drenge har meget at lære, og mange tanker de skal give slip på, før de kan komme videre i deres liv og være glade.

John Green & David Levithan, 308 sider, Penguin Books.

Comments

Popular posts from this blog

SOLGT

Forfatningen af Gemma Malley

"It Ends With Us" by Colleen Hoover