The Husband's Secret


I denne bog følger vi tre forskellige kvinder i Australien; Cecilia Fitzpatrick er en typisk hjemmegående mor til tre børn. Hun har nærmest ingen bekymringer, og hun beder nærmest om, at der skal ske noget stort.
Tess O'Leary er mor til en 3-årig dreng, og hun har lige fået at vide, at hendes mand og kusine/bedsteven er forelskede. Tess flygter tilbage til sit barndomshjem, hvor hun begynder at få en affære med sin ekskæreste, Connor Whitby.

Rachel Crowley er en ældre dame. Hendes 17-årige datter, Janie, blev kvalt til døden, og man har aldrig fundet morderen. Rachel mistænker dog Connor Whitby. Desuden mistede hun sin mand få år efter Janies død. Hun er ulykkelig, fordi hendes søn, Rob, skal flytte til New York med sin kone, Lauren, og søn, Jacob. Jacob betyder meget for Rachel, da han gav hende liv igen efter Janies død.

"The Husband's Secret" fangede mig næsten fra starten. Den er så spændende, og det er så vildt at tænke på de ting, der sker for hovedpersonerne i novellen. Det er utroligt og interessant, især når man tænker på, at de her personer jo bare er almindelige mennesker. Det der sker for dem kan ske for enhver, og det sker. Den er meget realistisk, derfor er den også skræmmende. De ting, personerne undrer sig over og konkluderer, gør mig bange. Jeg bliver bange for min fremtid. Men novellen bliver rundet godt af. Jeg synes, man lærer en del til sidst, og derfor synes jeg, det er en genial bog. Det takker jeg Liane Moriarty for.

Denne bog er fyldt med hemmeligheder. Alle skjuler noget for hinanden. Ved at læse denne bog lærer man, at hvis folk ikke havde bestemte hemmeligheder over for hinanden, ville tingene selvfølgelig se anderledes ud. En del ting, der har stor betydning, ville se anderledes ud. Men nogle gange skal man også bare lære, at der er en grund til, at man har hemmeligheder for hinanden. Det er ikke altid, det er bedre at vide sandheden. 

Liane Moriarty, 402 sider, Penguin Fiction.

Comments

Popular posts from this blog

SOLGT

Forfatningen af Gemma Malley

"It Ends With Us" by Colleen Hoover