An Abundance of Katherines
Colin Singleton er blevet dumpet 19 gange af piger, der alle hed K-a-t-h-e-r-i-n-e. Han er et vidunder, som gerne vil være et geni, derfor prøver han at lave sin egen teorem, der kan forudsige, hvem i forholdet der vil slå op. - Desuden vil han gerne have sit eget eureka-moment. - For at komme sig over Katherine nr. 19, tager han på en roadtrip med sin bedsteven, Hassan efter deres graduering. De stopper op forskellige steder i USA og rejser videre, men særligt stopper de op for at se ærkehertugen Franz Ferdinands grav. Her møder de Lindsey Lee Wells, som de kommer til at bo hos. Lindseys mor, Hollis, giver drengene et arbejde. - de skal gå rundt i byen Gutshot og optage indbyggerne, høre deres livshistorier og stille dem spørgsmål. Colin og Hassan møder Lindseys venner, som de kalder TOC (The Other Colin, som også er Lindseys kæreste), JATT (Jeans are too tight), SOCT (Short one chewing tobacco) og Katrina. Colin fortsætter med at arbejde på sin teorem. Undervejs lærer man en del arabisk og historie. Selvom Hassan synes det er haram at have en kæreste, bliver Katrina hans f'ørste kæreste. Hun er ham utro med Lindseys Colin. Colin og Hassan overværer dette og fortæller det til Lindsey, som dropper TOC. Lindsey viser sin hemmelige hule, som hun aldrig har vist nogen anden, til Colin. De ender med at blive kærester. Hallelujah
Jeg kunne lide bogen fra starten. Jeg syntes, den var speciel, anderledes. Den virker måske lidt mærkelig, men den er også genial, I ved. Jeg elsker, at man lærer arabisk, det er sjovt, og der bliver brugt vendinger, som jeg tit har undret mig over, hvad betød, og det fik jeg svar på her. Der er en hel del fodnoter, og de er faktisk temmelig underholdende, så husk at læse dem. Colin er virkelig en nørd, der ved en hel del om nærmest alt for ikke at tale om, alle de sprog han kan. Jeg er ked af, jeg afslørede så meget af handlingen, men hvem læser ellers det her? Og alligevel skriver jeg som om, jeg har læsere. Man har vel lov til at håbe. Nå men det er i hvert fald en glimrende bog, som man kan læse op til flere gange, da man kun kan blive klogere på den og en del andet.
John Green, 2006, 213 sider..
Comments
Post a Comment