DIVERGENT Afvigeren

Beatrice er 15 år gammel og lever i en verden, som er delt ind i 5 faktioner, der bestemmer hvilken livsstil og hvilke holdninger, du har. Som 15-årig skal man igennem en egenthedsprøve, som vil fortælle én, hvilken faktion man tilhører. Beatrice er vokset op hos Puritanerne, som er de uselviske. De tænker altid på andre og aldrig på sig selv. De kan ikke en gang se sig selv i spejlet. Beatrice føler sig ikke som en Puritaner, da hun ikke tænker som en. Hun ved ikke, hvad hun skal forvente, da hun tager prøven, men Beatrices resultat er ikke som andres. Hun er divergent. Hun tilhører altså ingen faktion. Dette kan hun dog ikke fortælle nogen, hvorfor ved hun ikke, men hun vælger at tie stille omkring det. Beatrice ender med at vælge Skytsenglene. Da hun har valgt en anden faktion, end den hun er vokset op i, er hun nu fuldstændig afskåret fra sin familie. Beatrice ved endnu ikke, hvor farligt det egentlig er at være divergent, og hun kommer til at stå over for problemstillinger, som kræver mod at overkomme. 

Faktioner

Puritanerne (de uselviske)

Sanddru (de ærlige)

Pacifisterne (de fredelige)

Intelligentsia (de lærde)

Skytenglene (de frygtløse)

Gennem hele bogen kan man virkelig fornemme, hvor meget Beatrice forandrer sig. Hun er flere forskellige personer gennem hele bogen, og hun skifter hele tiden holdning til alt. Det er så rørende at høre om, hvordan hun får sine første rigtige venner, og om hvor befriende det er for hende endelig at kunne grine og have det sjovt - være et menneske. Man bliver så glad på hendes vegne og bliver taknemmelig for, hvilken verden man selv befinder sig i. Jeg mener, det er jo helt vildt sygt at tænke på, hvordan verden bare kan blive fordelt. Jeg ville slet ikke vide, hvilken faktion jeg skulle vælge. Tanken skræmmer mig. Hvordan kan man bare leve på én måde? For jeg vil selv mene, at alle mennesker tilhører alle faktionerne. Man kan ikke bare vælge én "enhed". Sådan ville verden aldrig kunne fungere, og det kan man se udfolde sig gennem bogen.

Jeg vil sige, at bogen virkelig er velskrevet! Alle omgivelserne og samfundet er virkelig godt beskrevet og fundet på. Det hele virker så virkeligt i mit hoved. Jeg vil råde folk til at læse den, da den virkelig har nogle gode budskaber. Den handler om at finde sig selv som person, om kærlighed, om at vælge til og fra, om det forkerte ved samfundet og hvilke konsekvenser det kan have. Den er rørende på rigtig mange måder og samtidig meget lærerig. 

Veronica Roth, Avilda, 430 sider, på dansk ved John Lysmand, 2011