The Fault In our Stars af John Green

En vidunderlig bog som virkelig har fået mig til at tænke anderledes på rigtig mange ting her i livet. Jeg er helt målløs efter at have læst den. Jeg ved ikke, hvad jeg skal tænke. Den er så sørgelig, men den er virkelig også bare fantastisk smuk. Den beskriver det smukke og grimme ved livet på en humoristisk måde, og shit mand, om den ikke var sørgelig. Hvis ikke det havde været for min søster, som sad tæt på mig, havde jeg stortudet. Den har sat nogle ar i mig. Ikke på en dårlig måde. Men hver gang jeg ser noget, hvad som helst, vil jeg tænke tilbage på bogen. Mine tanker vil være større, end de i forvejen er. Jeg vil føle mig sindssyg, men samtidig vide, at jeg ikke er den eneste, der tænker sådan. Jeg ville ønske, jeg havde venner som Hazel Grace, Augustus Waters og Isaac, eller at der bare fandtes flere mennesker som dem. Hazel har kræft, men hun er en hård "negl" alligevel. Hun ville ikke have, at folk skal have ondt af hende. Hun undrer sig over alt og har noget at sige til alt omkring sig. Hun vil ikke have folks medlidenhed, hun laver bare sjov med folk, der prøver på det. Så er der Hazel og Augustus sammen. De danner det perfekte par. Augustus kan se på en flue, der spiser afføring, og få en metaforisk tanke ud af det. Isaac er bare morsom. Man skulle tro, han var selvglad, men nej. Han er god nok. Jeg får lyst til at græde bare ved at tænke på bogen. Det er virkelig den bedste bog, jeg nogensinde har læst. Jeg tænker kontant på den .Jeg vil virkelig opfordre alle til at læse denne bog. Hvis man ikke er for snæversindet, og hvis man bare kan tage sig sammen og tage bogen i sig. Tænk over det, der står, hvert eneste ord. Tænk, tænk og tænk.