I Am Number Four

John og hans Cépan, Henri, har boet flere forskellige steder i verden med flere forskellige identiteter. Denne gang går turen til Paradise, Ohio. En ny start, et nyt sted, hvor han må passe på med, hvad han foretager sig. John kommer fra en helt anden planet, end den vi kender til. Han er fra Lorien. Det vil sige, at han er lorianer. En lorianer bliver opdraget af sine bedsteforældre som barn, og senere skal de oplæres af deres Cépan til at kontrollere deres stærke kræfter. Da John var bare 3 år gammel, skulle han se sin planet blive udryddet af de farlige mogadorianer fra Mogadore. Mogadorianerne har ødelagt Mogadore ved at bruge alle dets ressourcer forkert. Nu prøver de at gøre det samme ved Lorien, og det lykkedes for dem. Kun 9 børn og deres Cépaner nåede at slippe væk i et rumskib i tide. Der blev kastet en besværgelse over dem, så Mogadorianerne kun kunne dræbe dem i nummerrække. 3 er døde og John er nummer 4. Han må prøve at holde sig neutral, men han får ikke ligefrem en let start.

En rigtig spændende historie, som fangede mig fra start til slut. Dens fortælling om de forskellige planeter og rumvæsener lyder meget realistisk i mine ører, fordi fortælleren er rigtig god til at gøre fortællingen realistisk. Jeg elsker Johns karakter. Han er et godt menneske, som bare prøver at holde sig skjult og passe ind, men alligevel bliver de nødt til at flygte, hver gang der sker noget mistænkeligt. Tænk at leve hele sit liv og hele tiden være bange og usikker på, om nogen kunne komme og dræbe dig i nat. Man er ikke sikker nogen steder. På den anden side er det godt med en ny start, men så ofte, som John oplever det, er nu ikke så fedt alligevel. Han får aldrig chancen for at slappe af, men Paradise er anderledes end alle andre steder, de har været. Personerne han møder og bliver venner med er nok lige det, han manglede. Han får alt det, han ikke kunne andre steder. 

Pittacus Lore, Tellerup, 445 sider, Arven fra Lorien, på dansk ved Michael E. N. Larsen.