S, P eller K: Hjerte rimer på smerte

Denne historie bliver fortalt fra drengen Tom Maceys synsvinkel. Han bliver kaldt Mac af sine venner - så det gør jeg også i dette resumé. - Mac er kærester med en af sine bedste venner, Becca. De har været sammen et stykke tid nu, og han vil gerne stoppe deres forhold, da han gerne vil date flere og forskellige piger. Det er meget svært for Mac, da han tror, det vil gøre Becca ked af det. Mac finder ud af, at han er forfærdelig til at læse piger. Han kan simpelthen ikke forstå dem. 
En dag bliver Mac ringet op af én af sine gamle venner, Roz. Hun har altid været lidt smålun på Mac, men Mac har aldrig været interesseret i hende. Roz ringer for at fortælle Mac, at han kan være med i hendes fars kendte magasin, som en karikaturtegner. Det lyder fantastisk i Macs øjne, da han er en meget passioneret kunstner. Dette kræver dog, at Mac skal til London, som er hans gamle hjemby. Stedet han ville ønske, han stadig boede, hvis ikke det var for hans forældres skilsmisse. Dette sætter nogle tanker i gang hos Mac.

En meget spændende fortælling da den giver et indblik over, hvordan drenge tænker. Jeg mener, hvilken pige vil ikke gerne vide, hvad en dreng tænker? De virker jo så følelseskolde udenpå, men er de også sådan indeni? Ud fra Macs tanker kan man se, at piger og drenge har nogle af de samme tanker. Så de er egentlig ikke så forskellige endda. Jeg håber, der findes andre drenge ude i verden, som tænker, som Mac gør. Han har en hel fin tankegang, der fortæller, at han er meget sårbar og tænker på andre. Jeg vidste slet ikke, at drenge havde det på den måde. De giver jo heller ikke rigtigt udtryk for det, da de mener, det er et tegn på svaghed. Så er det rart at vide, at de har følelser! Og gud hvor får jeg ondt af Mac. Alle de ting han går igennem. Så meget drama med forskellige piger. Det er sjovt at læse om. Alt er ikke just sjovt i bogen. Der er også nogle seriøse emner. Mac er ikke lige den lykkeligste på jorden. Han har ikke haft megen kontakt til sin far, efter hans forældre blev skilt. Han har også nogle drømme og håb, som virker meget usandsynlige.

5. binder i serien, Cathy Hopkins, Gyldendal, tweens, 213 sider, oversat af Astrid Heise-Fjeldgren.

Comments

Popular posts from this blog

SOLGT

Forfatningen af Gemma Malley

"It Ends With Us" by Colleen Hoover