DIVERGENT af Veronica Roth

Dette er anden gang, jeg læser og anmelder "Divergent". Første gang, jeg læste den, var på dansk, og det er nu et stykke tid siden. Da jeg var på sommerferie i Sri Lanka, fandt jeg bogen billigt på engelsk og besluttede mig altså for at købe hele serien, yay.

Hele sit liv har Beatrice Prior prøvet på at være uselvisk. Og det har hun da også været, men indeni føler Beatrice ikke, at hun kan leve sit liv på denne måde, og snart får hun mulighed for at vælge et andet liv. Beatrice kommer fra et samfund, der er opdelt i fem faktioner: Amity, Dauntless, Erudite, Candor og Abnegation. Som 16-årig får man mulighed for at vælge en anden faktion, end den man er blevet født ind i, og efterfølgende kommer man ud for nogle udfordrende prøver, som kommer til at afgøre, om man kan blive i faktionen, eller om man bliver faktionsløs... som virkelig er det værste. Da Beatrice skal til at vælge, chokerer hun alle og kommer til at udfordre sig selv til det yderste. Selvom forandringerne er hårde for Beatrice, gør hun sit bedste, og hun kommer endelig til at udfolde sig selv og sine meninger. Hun føler sig for første gang levende og som et menneske. Hun er endelig fri. Men let er det aldrig, og der er selvfølgelig nogen, der prøver at spolere det hele. Dette får Beatrice til at steppe helt op, og hun viser sig som en mægtig kriger.

Tris (Beatrice) er virkelig sej. Hun kom fra en faktion, hvor hun ikke måtte udfolde sig selv, og hvor man skulle prøve at gemme sig selv så meget som muligt. Da hun så vælger en ny faktion, holder hun sig ikke mere tilbage. Hun bliver mere barsk og hård, men samtidig er hun stadig et godt menneske. Hun vil stadig folk det bedste, men det betyder ikke, at hun er blind for gode og dårlige mennesker. Hun bliver behandlet som lort, men kommer til at sidde på tronen til sidst. Altså hvor fedt er det ikke lige? Alle undervurderede hende og kaldte hende så meget grimt, men hun viste sig til sidst at være sejere og bedre end dem alle. Sådan en karakter elsker alle. Tris giver håb til andre om, at man sagtens kan forandre sig, og at det også er nødvendigt i visse tilfælde. Der er tidspunkter, hvor det ikke nytter noget at holde tilbage, og andre gange hvor man må tænke på andres behov før sine egne. Selvom man forandrer sig, må man ikke glemme den, man var engang. Man skal lære fra sin fortid og sine fejl. Kun sådan kan man forbedre sig selv, og Tris formår virkelig at skinne igennem til sidst.

Jeg havde virkelig glemt en del om handlingen i "Divergent". Især alle de moments der er imellem Tris (Beatrice) og Four. De er virkelig med til at gøre bogen endnu mere spændende hahah. Ej, men de er virkelig søde. Det bedste er bare, at Tris ikke er særligt tiltrækkende, men Four vælger hende stadig. Andre problemer opstår også, som jeg ikke vil afsløre, men kærlighed vinder altid til sidst, aw <3 div="">

Samlet set er "Divergent" en god og vældig spændende bog. Samfundet bliver beskrevet meget realitisk og det samme gælder for problematikkerne. Meget andet har jeg ikke at skrive, for jeg har sådan set anmeldt bogen før. Den er værd at læse.

HarperCollinsPublishers, 2011, 487 sider, Veronica Roth