Stormfulde højder af Emily Brontë

"Stormfulde højder" er en engelsk klassiker skrevet af Emily Brontë (1818-1848) i 1847. Desuden er det hendes eneste overleverede værk. Da bogen blev udgivet, blev den kritiseret en del, og det var først i nyere tider, at man begyndte at anerkende og prise den. Jeg har altid gerne villet læse "Stormfulde højder", da jeg har læst en del om den og hørt rigtig meget om den. Jeg synes tit, at den nævnes i de bøger, jeg læser, og derfor ville jeg gerne finde ud af, om "der var noget om snakken", som man siger. "Stormfulde højder" strækker sig over en del år. Det er en slægtshistorie om kærlighed, sorg og hævn. Vi befinder os i Yorkshire, England, hvor vi i begyndelsen af historien møder Mr. Lockwood, som er lejer af The Grange - et storslået hus/gård midt ude i ingenting. En aften beslutter Mr. Lockwood sig for at besøge ejeren af The Grange, som bor på Stormfulde Højder. Her møder han Heathcliff, Josef, Cathy og Hareton. Selvom mr. Lockwood i...