The Night World - Heksesøstre
Thea er en heks. Hun har langt lyst hår og er utrolig smuk. Thea er en fornuftig og omsorgsfuld pige. Hvorimod hendes kusine, Blaise, er uimodståelig og ligeså magtfuld som Afroditte. Blaise er også utrolig smuk med sit lange sorte hår og mælkehvide hud. Pigerne er meget forskellige, men elsker hinanden som søstre. De er vokset op sammen, da deres mødre, som var tvillingesøstre, begge døde, da de skulle føde. I de sidste to år er Blaise og Thea blevet bortvist fra flere forskellige skoler pga. Blaise, som godt kan lide at lave ballade. De skal snart dimittere, og denne nye skole, som de skal til at begynde på, er deres sidste chance, før de bliver sendt til klosteret for at bo med deres skræmmende tante Ursula. Helt uventet møder Thea sin sjælefrænde, Eric, den første dag i skolen, men han viser sig at være et menneske. Natteverdens vigtigste lov siger, at Nattefolket ikke må forelske sig i mennesker. Derfor prøver Thea at ignorere Eric, men det er svært. Da Blaise...