I'll Give you the Sun af Jandy Nelson
"I'll give you the sun" er en historie om tvillingerne Noah og Jude Sweetwine, som har været uadskillige siden fødslen. Men som man bliver ældre, bliver livet også sværere. Man forsøger konstant at finde sig selv, og da en dyb sorg rammer Noah og Jude, isolerer de sig selv og har ikke længere nogen kontakt til hinanden. De er adskilt og alene med hver deres hemmeligheder. Bogen er skrevet af den dygtige forfatterinde, Jandy Nelson, og den blev delt med verden i 2014. "I'll give you the sun" er en smuk skildring af en knust familie, som oplever, hvordan sorger kan overtage og fortærer én helt og aldeles. Men håb er der altid, og der er mennesker, man endnu ikke har mødt. Snart kan tingene komme til at se lidt lysere ud. *Spoilers* Noah er en talentfuld kunstner. Han elsker at tegne og male, og han er også rigtig dygtig til det. Hans tankegang er utrolig abstrakt. Desuden er han gay, og han frygter, hvad hans familie vil sige til det. - særligt hans...